Derfor skal du eje et plankebord

Det betyder rigtig meget, hvordan man indretter sit hjem. For når man står med et tomt rum eller et fuldstændig tomt hus, så er mulighederne fuldstændig uendelige. Man kan gøre lige præcis det, man har lyst til, og man er den eneste, der behøver at træffe beslutninger. På den måde skal man blot lytte til sin mavefornemmelse og følge sin personlige smag i forhold til indretningen. Det er det, der gør indretningen af et hjem så sjovt, og som muliggør, at vi som mennesker forhåbentlig kan blive glade for og føle os trygge i vores hjem. Hertil hører også en hyggelig spisestue, som man med fordel kan fylde med et flot plankebord.

Det smukkeste møbel

Et plankebord er et uhyre praktisk og flot møbel, som mange af os drømmer om at eje. Bordet består af et stel, der oftest er lavet af træ eller metal, mens bordpladen er flere planker træ, der er sat sammen. Dette giver bordet et helt unikt udseende, der vil kunne pynte enhver stue og spisestue. For selvom netop plankebord har eksisteret i massevis af år og har både noget klassisk og gammeldags over sig, så må man ikke glemme, at bordet især i løbet af de seneste par år er kommet på mode igen.

Nu kan man i mange hjem se et bord med planker i spisestuen, stuen eller køkkenet, mens nogle mennesker endda bruger dem som arbejdsbord i kontoret. Det hænger sammen med, at plankeborde er smarte og enkle, og at der findes så mange forskellige modeller, man kan vælge imellem. For eksempel kan man vælge imellem mange forskellige træsorter. Her er ask, egetræ og valnøddetræ nok nogle af de mest populære og kendte sorter, men man kan også få plankeborde i mange andre former og farver. I sidste ende er det dog ikke nødvendigvis træsorten, der betyder mest for bordets udseende, men derimod også den oliering, man har valgt. Olieringen ændrer nemlig betydeligt på træets farve, og af den grund skal man helst undersøge det hele grundigt, før man bestiller et bord til spisestuen.

plankebord

Plads til hele familien

På grund af bordets konstruktion er det oftest rimeligt langt. Plankebordets længde gør det muligt, at man kan sidde mange mennesker rundt omkring bordet uden problemer. Dette er utrolig praktisk, især hvis man er en del af en stor familie, eller hvis man ofte har gæster på besøg. På den måde vil alle ved bordet kunne se på hinanden og føle sig som en del af selskabet.

Derudover har de fleste borde den fantastiske egenskab at kunne samle mennesker rundt omkring noget. Dette kan for eksempel være mad og drikke, men også en aktivitet som blandt andet et brætspil eller græskarudskæring. Ved at anskaffe sig et stort nok spisebord øger man muligheden for fælles aktiviteter, og man sørger for at familien har et samlingssted i hjemmet. Et sådant sted er utrolig vigtigt, og der findes ingen bedre eller nemmere løsning end et smart plankebord. Derfor vil du helt sikkert ikke fortryde at anskaffe dig dette slags bord!